Gestaltterapi handler ikke om forandring som målet i sig selv - det handler om at skabe klarhed.
Kort sagt, så handler det om at stå stærkere i dig selv. At mærke dig selv og dine behov, uden at være bange for andres meninger og domme og for at begå fejl. Kort sagt at opbygge din selvstøtte.
Det handler ikke om, at blive en anden - men at nå ind til den person, du har haft indeni dig fra starten og er ment til at være.
"Støtte i sig" betyder, at man kender sig selv dybere, har en større oplevelse af sig selv, er mere til stede her og nu og er mere personlig i det, man gør og siger. Personens oplevelse af sig selv er klarere. Derved er personens robusthed vokset, så han/hun ikke mister fodfæstet. Det vil sige, at man ikke bliver overvældet af stærke følelser, angst, sorg, vrede, som man møder ved at gå tættere på det farlige. Man har ved hjælp af opmærksomhed fået en mere holdbar selvoplevelse." Jørgen Groth (I bogen Drømmearbejde)
Der er ikke noget rigtigt eller forkert!
Gestaltterapien er nærmest en livsfilosofi, som taler til den enkeltes egne ressourcer og tilbyder støtte til at opnå større klarhed og opmærksomhed, autenticitet, ansvar og valgfrihed i livet. Og den tager udgangspunkt i, hvad der foregår lige nu og her. (Sagt med mere faglige termer er det en eksistentialistisk, fænomenologisk psykoterapi, der i øvrigt også har fokus på det hele menneske og dermed har som udgangspunkt, at krop og sind hænger sammen).
"We are not in the business of change, we are in the business of choice", Bob Resnick
Gestaltterapien - som, i mine øjne, er en fantastisk, effektiv og respektfuld psykoterapeutisk retning - har ikke som mål at ændre mennesker, analysere eller vurdere dem eller komme med gode råd om, hvad de skal gøre eller hvad der er "rigtigt" eller "forkert". I gestaltterapien kan du være tryg med, at du ikke er forkert - eller rigtig for den sags skyld. Det handler alt sammen om evnen til at være med det, der er.
At mærke sine behov er psykisk sundhed
Jeg har selv taget rejsen, og jeg ved, hvad det taler om, når det handler om at skulle lære at nå frem til den større selvstøtte, jeg føler, jeg har i dag. Det er et livsprojekt, jeg har kastet mig ud i, og den største glæde er at give det, jeg har lært og opnået videre, til mine klienter.
Fritz Perls, der grundlagde gestaltterapien, definerer psykisk sundhed som at være i stand til at mærke og rangordne sine behov og gå efter dem inden for rammerne af det mulige og i et gensidigt tilfredsstillende forhold med omgivelserne. Det vil sige i en omsorgsfuld, autentisk kontakt, hvor man hverken trækker sig eller lader sig helt opsluge. At kunne trække grænse mellem mit og dit. Altså blive på egen banehalvdel og forstå, hvad der hører til hos hvem - og hvem, der har ansvar for hvad. Ikke en helt ukompliceret ting at nå frem til en dyb forståelse for - men en stor og værdifuld gave, når det begynder at trænge ind.
Du kan blive den, du er!
Jeg forstår godt, hvis det her lyder abstrakt. Og det SKAL først og fremmest opleves. Først opleve - så forstå!
Som klient hos mig vil du ikke behøve forholde dig til alt dette her, der ligger bagved. Jeg vil forhåbentlig kunne blive den solide, trygge og anerkendende mur at spille bold op af, så du nænsomt når ind til en større opmærksomhed på, hvad der egentligt foregår i dig og i samspillet med dine omgivelser.
Hvad der undrer, hvad du har modstand på og hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for dig.
Og den mur kan klare alle de hårde spark og flove skæverter, du måtte komme med. Nogle gange - på passende tidspunkter - vil bolden måske komme tilbage i en lidt overraskende vinkel, som medfører, at du lige skal bevæge dig lidt ud i hjørnerne.
Målet er aldrig at påpege rigtigt og forkert eller kaste skam og skyld over noget, men tværtimod give tryghed og mod til at se på og stå i dét, der er svært. Så kan du blive den, du er! Dermed opnås den vækst, der gør os bedre til at leve vores liv.
I gestaltterapien kan du undersøge, hvad du mærker, tænker og føler inderst inde, når du får et rum, hvor du kan udfolde dig og udforske, hvad der sker bag alle parader og forsvarsmønstre, bag ubevidste, fortrængte og skjulte sider af dig selv. Bag tillærte overbevisninger og forestillinger, og bag alle de måder, du forhindrer både dig selv og din omverden i at være i kontakt med det, der er dit inderste jeg.
Forandringens paradoks: “Mennesker forandrer sig, ikke når de forsøger at blive, hvad de ikke er, men først når de bliver, hvad de er” Arnold Beisser